Facebook-opdatering den 21/8-2021
Susanne er taget hjem til herligheden hos Jesus i går (fredag) kl. 14.10
I løbet af sommeren har Susanne haft øgede vejrtrækningsproblemer ved fysisk aktivitet. Cirka ugentligt er hun blevet drænet for væske, der har presset hendes lunger. Og i forrige uge begyndte hun at blive afhængig af ekstra ilt.
I onsdags kørte vi ind på sygehuset for at få hende drænet for væske via det nyindlagte permanente dræn i venstre side. Det hjalp hende lige umiddelbart til at få det lidt bedre. Så jeg kørte hjem til børnene igen.
Lidt senere på aftenen blev jeg ringet op af lægen, som var bekymret for Susanne. Blodprøver viste, at hun havde MEGET høje infektionstal og saltmangel, som de prøvede at afhjælpe med antibiotika og saltvandsdrop.
Jeg tog ind på sygehuset og sov på en seng ved siden af hende. Med smertelindring og ilt fik hun det nogenlunde men var kraftigt svækket.
Lægen gav klart udtryk for, at det sandsynligvis var på det allersidste med et infektionstal på 591.
Torsdag eftermiddag og aften havde vi så besøg af hele den store familie, hvor vi sang lovsange og bad for Susanne. Hun var i stand til at smile, udtrykke kærlighed og hilse på alle, selv om hun også sov en del af tiden.
Hun klarede natten igennem til fredag morgen, hvor jeg ikke længere kunne kommunikere rigtigt med hende.
Hun satte sig dog op og faldt mig i armene, hvorefter jeg hjalp hende til at ligge ned igen.
Herefter sov hun roligt indtil ca kl 14, hvor hendes vejrtrækning blev svagere.
Indtil det sidste troede jeg faktisk, at hun ville klare det igennem.
Jeg begyndte (endnu engang) at synge for hende om Jesus, der har besejret dødens magt - fra to minutter før til to minutter efter, at hendes tydelige puls på halsen ebbede ud.
Hun så SÅ sød ud som altid - som hun lå dér. Og jeg var helt i fred hjulpet af sangen.
Jeg spurgte hende: Har du fuldført dit løb, Susanne, eller kommer du tilbage for at fuldføre noget mere sammen med mig? Jeg sad med bevidstheden, om at hun nu så den herlighed, som hun har længtes efter at se...
7 minutter efter ringede Vagn, Susannes far - og jeg fik i første omgang fortalt Susannes forældre og børnene om, hvad der var sket.
Billedet af Susanne er fra den 13. august.
I løbet af sommeren har Susanne haft øgede vejrtrækningsproblemer ved fysisk aktivitet. Cirka ugentligt er hun blevet drænet for væske, der har presset hendes lunger. Og i forrige uge begyndte hun at blive afhængig af ekstra ilt.
I onsdags kørte vi ind på sygehuset for at få hende drænet for væske via det nyindlagte permanente dræn i venstre side. Det hjalp hende lige umiddelbart til at få det lidt bedre. Så jeg kørte hjem til børnene igen.
Lidt senere på aftenen blev jeg ringet op af lægen, som var bekymret for Susanne. Blodprøver viste, at hun havde MEGET høje infektionstal og saltmangel, som de prøvede at afhjælpe med antibiotika og saltvandsdrop.
Jeg tog ind på sygehuset og sov på en seng ved siden af hende. Med smertelindring og ilt fik hun det nogenlunde men var kraftigt svækket.
Lægen gav klart udtryk for, at det sandsynligvis var på det allersidste med et infektionstal på 591.
Torsdag eftermiddag og aften havde vi så besøg af hele den store familie, hvor vi sang lovsange og bad for Susanne. Hun var i stand til at smile, udtrykke kærlighed og hilse på alle, selv om hun også sov en del af tiden.
Hun klarede natten igennem til fredag morgen, hvor jeg ikke længere kunne kommunikere rigtigt med hende.
Hun satte sig dog op og faldt mig i armene, hvorefter jeg hjalp hende til at ligge ned igen.
Herefter sov hun roligt indtil ca kl 14, hvor hendes vejrtrækning blev svagere.
Indtil det sidste troede jeg faktisk, at hun ville klare det igennem.
Jeg begyndte (endnu engang) at synge for hende om Jesus, der har besejret dødens magt - fra to minutter før til to minutter efter, at hendes tydelige puls på halsen ebbede ud.
Hun så SÅ sød ud som altid - som hun lå dér. Og jeg var helt i fred hjulpet af sangen.
Jeg spurgte hende: Har du fuldført dit løb, Susanne, eller kommer du tilbage for at fuldføre noget mere sammen med mig? Jeg sad med bevidstheden, om at hun nu så den herlighed, som hun har længtes efter at se...
7 minutter efter ringede Vagn, Susannes far - og jeg fik i første omgang fortalt Susannes forældre og børnene om, hvad der var sket.
Billedet af Susanne er fra den 13. august.
Samtale med Peter Tinggaard
- om Susannes sidste tid, og om hvordan Gud har bragt klarhed...
Personlig update, optaget den 28. september 2021
Omsluttet og styrket i en svær tid
Personlig update, optaget den 27. oktober 2021
RSS Feed
Evangeliet til Danmark og Europa.
Rekruttering af arbejdere for Guds rige...