Guds Fantastiske Nåde
|
Af Lars Hyldgård Jensen
Definition af nåde Ordet nåde kommer af det græske ord charis, hvorfra vi har ordet gratis. Charis har samme rod som ordet chara, som betyder glæde. Guds nåde forløser glæde. Det er ordet, som beskriver, hvordan Gud viser nåde mod fortabte mennesker. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed… Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. (Joh.1:14-16) Nåde betyder ubegrænset favør, ufortjent velsignelse, en gave – og kan derfor ikke fortjenes. Nåden er nemlig ikke baseret på os, men på at Gud er god. Den virkelighed blev demonstreret igennem Jesus Kristus, Guds søn. Den glæde og befrielse, der forløses gennem Guds fantastiske nåde er måske bedst blevet illustreret i lignelsen om den fortabte søn, som du kan finde i Lukasevangeliet kap. 15 i Bibelen. Indledning Duften af liv Gud er god! Jeg er meget taknemlig for, at det, jeg her kan dele, ikke bare er teoretisk viden, men en virkelighed, som har sat mig fri! Der er stor forskel på at læse noget teori, og på at himlen træder ind på dit værelse og fylder dit hjerte med taknemlighed. At skrive denne bog er for mig at vidne om det, som gør det kristne liv til det mest attraktive, der findes. En del kristne har en teoretisk tro på Guds nåde, men lever ikke i evangeliets frihed, hvor vore hjerter tager imod Guds kærlighed, tilgivelse og frihed. Endnu flere har slet ingen erkendelse af Guds aktive nåde, som er en uvurderlig ressource til at leve på en frisk og intens måde med Gud. Mange forstår egentlig ikke, at vi på grund af evangeliet ufortjent kan træde ind i et eventyr, hvor Gud virker igennem os og gør mirakler. Der er i dag et stort behov blandt kristne for at forstå og modtage nåden fra Gud. Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. (Paulus, ApG.20:24) Det er ufattelig vigtigt, at både nye og gamle i troen bliver forankret i Guds nåde. Det er virkelig farligt at leve som kristen uden at have fået nåden som fundament, og der er sandt nok en modstander, der gerne vil gøre det af med korsets kraft i vores liv. Paulus brugte megen spalteplads på at modstå datidens forvrængninger af evangeliet, som ville underminere fundamentet i den kristne tro. Der er på samme måde i dag en kamp om vores erkendelse af evangeliet. Hvis ikke vi forstår nådens betydning i vores liv, kan vi enten falde i en grøft af legalisme og præstation over for Gud - eller i en anden grøft af lovløshed og misbrug af Guds nåde. På egen hånd er vi helt fortabte og har en nedarvet tendens til vildfarelse, og derfor kan vi forholdsvis nemt blive narret. Helligånden må derfor åbne Guds Ord for os, så at evangeliet bliver levendegjort i vores hjerter. Jeg håber, at du, som læser denne bog, må møde langt mere end en teori, ja, at du personligt må opleve Guds befriende magt. Når dette mirakel sker, oplever du taknemlighed! Én ting kan du være sikker på: Duften af liv følger med Jesus, hvor han kommer frem! Kapitel 1 Befriet og forvandlet Jeg er vokset op i en dejlig familie på Djursland, hvor bibelfortællinger, kristen efterskole og kristent børne- og ungdomsarbejde var elementer, der lærte mig om Gud og Jesus. Igennem hele min barndom er der blevet bedt aftenbøn, og jeg ved, at jeg er blevet omsluttet af forbøn fra min Mormor og Morfar, som trofast bad for alle deres 11 børnebørn, indtil de begge hver især blev forfremmet! Denne kristne indvirkning i min barndom ser jeg som en stor gave fra Gud. Jeg kunne jo lige så godt være født ind i en Guds-fornægtende familie. Som teenager fik jeg en bibellæseplan, som jeg forsøgte at følge, fordi nogle kristne ledere opfordrede til det. Og jeg bad også håbefuldt til Gud for de ting eller drømme, der betød noget for mig. Min kristendom var altså mest baseret på lærdom og nogle bønner, der virkede som envejs-kommunikation, men endnu ikke på et personligt og gensidigt forhold til Jesus. Ikke desto mindre spillede troen en værdifuld rolle i mit liv. Da jeg var på efterskole i 10. klasse, mødte jeg nogle unge, der levede radikalt med Jesus, og på én eller anden måde gjorde deres livsstil og frimodighed stort indtryk på mig. Jeg syntes, at de udstrålede et spændende liv med Gud, og de var forbilleder for mig. Én af dem hed Morten Josefsen. Han kunne finde på at tage sin Bibel frem og tale om den, mens venner og jævnaldrende var til stede. På handelsskolen stod han også frem og talte åbent om sin tro. Mit store problem som teenager var frygten for, hvad andre mennesker mener. Jeg flyttede faktisk gymnasium fra Randers Amtsgymnasium til det Kristne Gymnasium i Ringkøbing uden at fortælle en eneste i klassen, at jeg altså ikke kom efter sommerferien. Jeg var bundet af frygt for, hvordan folk i klassen ville reagere, hvis der blev fokus på, at jeg var en kristen. I forhold til evangeliet forstod jeg, at Jesus døde for mine synder. Det betød meget for mig, og jeg ønskede ikke at misbruge Guds nåde ved at synde imod ham. Bibelen siger, at dette er et tegn på, at man er født på ny. Når man bliver født på ny, får man en ny natur, som ikke slutter fred med nogen bevidst form for synd - fordi man ved, hvilken pris Jesus måtte betale for én, og fordi man ved, hvad man er frelst fra. At man ikke kan være ligeglad med, om man synder, er nok et af de mest grundlæggende tegn på, at man er en kristen. Guds skinnende muligheder Mit vidnesbyrd handler om, at man godt kan leve som en kristen på vej til himlen - og alligevel være bundet af nogle lænker. Jeg var mest bundet af frygt, men kæmpede også med mindreværd og selvfordømmelse. Disse lænker hindrede mig i at blive forenet med Guds perfekte plan, så at mit liv kunne folde sig ud som en blomst. Fejlagtigt troede jeg, at lænkerne var skæbnens eller Guds begrænsninger i mit liv, og dét hindrede mig i at se Guds skinnende muligheder. Jeg manglede en personlig åbenbaring af evangeliets betydning i mit liv, og jeg kunne ikke handle på Guds løfter, fordi jeg rationaliserede, at Gud ikke kunne være interaktiv i mit liv på denne side af evigheden. Alt dette stemmer jo ikke med Det Nye Testamente, men ikke desto mindre var det sådan, jeg levede, og sådan er der mange kristne, der lever i dag. Når vi taler om, at Gud har besluttet at virke aktivt i vore liv, er der to mennesker i Bibelen, som jeg tænker på. Den ene person er en far til en dæmonbesat dreng, som råbte sin nød ud til Jesus: ”Hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os!” Jesus sagde til ham: ”Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror!” (Mark.9:22-23) Den anden person, jeg tænker på, er en spedalsk, som kastede sig ned for Jesus og sagde: ”Hvis du vil, kan du gøre mig ren!” Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: ”Jeg vil, bliv ren!” (Matt.8:3) I disse menneskers liv bekræfter Jesus, at han både kan og vil gribe ind. I mit tilfælde blev det afsløret, at frygten var et åndeligt angreb på mit liv, som Jesus nemt kunne sætte mig fri fra. I Bibelen læste jeg om, hvordan Jesus havde magt over enhver tænkelig sygdom og plage, og jeg oplevede, at jeg skulle benytte magten i hans navn over for frygten. Jesu navn er det stærkeste navn, der findes, og jeg oplevede en helt ny frihed til at leve og handle uden frygt for mennesker. Jesus viser os i praksis, hvordan Gud er! Og eftersom han er den samme i går, i dag og til evig tid, så giver det os et helt andet håb, end det vi ellers nemt kan komme til at tage til takke med. Gud kan og vil gribe ind i vores liv! Hans nåde er mindst lige så overrumplende i dag, som da han gik på jorden. Helligånden er udgydt på jorden, og hans opgave er bl.a. at vise os, hvad Gud i sin nåde har givet os. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. (1.Kor.2:12) Gud ønsker, at vi skal vide, hvilke ressourcer han har stillet til rådighed for os! Vores erkendelse fungerer ligesom en satellit-modtager, der skal indstilles rigtigt for at kunne modtage. Hvis ikke vi ved, hvad Gud i sin nåde har givet os, giver det os et problem i forhold til at modtage den frihed, som er blevet vundet til os. Hvis vi i virkeligheden tror på løgne om os selv eller om Gud, kan løgnens far (Djævelen) snyde os for Guds riges kraft og muligheder i vores liv. Lyset brød igennem Da Gud brød igennem i mit liv og forvandlede alt, skete det ved, at jeg læste en bog, som fik mig til at stille spørgsmål ved den erkendelse, som jeg hidtil havde haft. Denne bog hedder ”Kampen mod Goliat” og er skrevet af den norske evangelist, Aril Edvardsen. Pludselig fik jeg nogle helt nye tanker: ”Måske har jeg en meget begrænset forståelse af Gud…? Måske har jeg begrænset hans virke i mit liv…! Måske kan han gøre mit liv til det mest meningsfyldte virkelige eventyr?!” Jeg fik også pludselig en meget stærk tanke, som jeg aldrig før havde været i nærheden af: ”For hvert område af mit liv, som jeg nu overgiver helt til Jesus, vil jeg blive tusind gange mere velsignet, end hvis jeg selv vil styre mit liv!” Da jeg havde gået med disse tanker i ca. 14 dage, skete der noget helt fantastisk. Jeg vågnede en nat kl. ca. 01.00, og jeg oplevede en hørbar stemme, som tydeligt gentog sætningen: ”Gud tager imod en ny generation. Gud tager imod en ny generation. Gud tager imod en ny generation!” Kl. ca. 02.00 vågnede jeg igen og hørte på nøjagtig samme måde den samme sætning blive gentaget. Kl. ca. 03.00 oplevede jeg det hele for tredje gang. Da jeg næste morgen vågnede og kunne reflektere over det, der var sket, kunne jeg mærke, at jeg var blevet mærket for livet. En helt ny tid begyndte i kølvandet på nogle meget enkle og ærlige spørgsmål til min egen erkendelse af tingene. Jeg oplevede Guds befriende nærvær så fantastisk, at jeg mange gange var opløst af ubeskrivelige glædestårer og blev fyldt af en taknemlighed, der virkede som en rus. Jeg blev klar over, at jeg totalt havde begrænset Gud med min hidtidige forståelse af tingene. Det er også det, jeg håber, at denne bog vil være med til for dig – at udfordre din erkendelse af, hvordan Gud er, og hvad han faktisk kan gøre i dit liv. Jeg oplevede pludselig, at Gud er den, han siger, han er, når der fx står, at han kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Det er en fuldstændig grænsesprængende tanke: At Gud endnu i dag er aktivt skabende, som kan og vil skabe nye muligheder i dig og mig! Vi skal blot vælge at tro på, at det er sandt. Én har engang sagt: Når du begynder at takke Gud for den, han siger, han er, så bliver han det, han siger, han er, i dit liv! Kapitel 2 Hvad er evangeliet? Bibelens udgangspunkt er, at mennesket blev skabt i Guds billede og havde perfekt fællesskab med Ham. Men da mennesket betvivlede Guds godhed og hans retningslinjer, mistede vi det intime fællesskab med Gud. Fordi Gud er hellig, kan han ikke lukke synd ind i himlen, hvor livet er i perfekt harmoni og balance. Bibelen siger, at vi alle har syndet og har mistet en vidunderlig dimension, som kaldes Guds herlighed. Og desuden siger den, at vi alle en dag skal stå til regnskab for vores liv. Total tilgivelse Synd er et alvorligt problem, fordi synd ødelægger os selv, andre, ja selve det liv, som Gud har skabt. Regnskabets time kan ingen af os flygte fra. Vores skyld vil indhente os. Vi har alle været egoistiske på andres menneskers bekostning. Men når det store spotlys på den dag rammer alle vore gerninger, vil Gud stå fast på den urokkelige pagt, at enhver, som tror på Jesus, vil blive frikendt. Apostlen Johannes slog fast: Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv. (1.Joh.5:13) Jesu død på korset er tilstrækkelig for hver eneste af os. Han tog straffen for alle vore synder, og han råbte ud: ”Det er fuldbragt!” Færdigt arbejde for Lars, for Susanne, for dig og millioner af mennesker én efter én. Alle, som har taget imod hans totale tilgivelse, har deres navne stående i en bog i himlen, som hedder Livets Bog. Har du taget imod tilgivelse for alle dine synder? Også for de allerværste synder? Er du bevidst om, at Jesus har naglet dine synder til korset? Total tilgivelse er dit og mit største mirakel. I forbindelse med, at Jesus lærte disciplene at bede Fadervor, havde han dog en særlig bemærkning: Tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. (Matt.6:14-15) Tilgivelsens store gave er betinget af, at vi selv vil tilgive andre mennesker deres overtrædelser imod os. Det kan til tider være en overvindelse, men hvis vi indtrængende beder Gud om hjælp, vil han hjælpe os. Det kan også være en hjælp at reflektere over, at vi selv er blevet tilgivet al vores egen uretfærdighed og kynisme. Vi står i en stadig strøm af tilgivelse, og vi har ikke ret til at blokere for, at tilgivelsen også strømmer igennem os til andre. Redningen fra egen præstation Jeg vil prøve at forklare disse bibelvers: Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. (Rom.4:4-5) Altså: Den, der baserer sit forhold til Gud på egen præstation (arbejde), vil få løn/straf som fortjent. Ingen kan komme ind i himlen på grundlag af egen anstrengelse. Men den, der baserer sit forhold til Gud på hans nåde, vil få løn, som om vedkommende var retfærdig! Det betyder, at vi kun har én mulighed: At vælge Guds nåde som vores livline. Gud er en hellig og kærlig Gud, som redder syndere, som havde fortjent at få en straf. Jesus er den gode hyrde, der leder efter vildfarne får. Og de får, der bliver fundet først, er dem, der kalder eller bræger, fordi de godt ved, at de er faret vild. Det Gamle Testamente siger: ”Vi for alle vild som får” – og det er den erkendelse, vi må bringes i, før vi kan se, hvor meget vi har brug for Jesus. Han vil redde os fra os selv og fra alle vores egne blindgyder. Husets fundament Lad os reflektere lidt mere over Guds ord … Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i. (Rom.5:1-2) Paulus’ udtryk ”gjort retfærdige”, giver kun mening i sammenhæng med en ufortjent nåde. Troen alene giver adgang til, at vi på trods af vores synd, bliver regnet som 100 % retfærdige i Guds øjne. Det svarer til den virkelighed, som profeten Esajas skrev om i Det Gamle Testamente: Min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe. (Es.61:10) Esajas bruger her det personlige stedord jeg. Det er netop, når Guds frelse bliver personlig, at glæden vælder frem. Når vi læser sådanne skriftsteder, må vi gerne tage os god tid, for vi har brug for, at Guds ord må trænge helt ind i vores inderste. Jøderne mediterede over Guds ord – ikke meningsløs eller tom meditation, men netop dét at meditere og grunde over Guds ord. Vores sind behøver til stadighed at blive fornyet af Guds ord, og derfor inviteres vi til at grunde over Guds ord. (Se Jos.1:8) Paulus proklamerede: Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden… Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. (1.Kor.3:10-11) I det kristne liv er det personen Jesus, der bygges på. I ham er nåden og sandheden åbenbaret. Igennem ham har vi fået barnekår hos vores himmelske Far. Intet andet fundament kan bære det kristne liv igennem. Jeg har med smerte iagttaget unge, der startede radikalt og stærkt i tjeneste for Gud, men som aldrig blev forankret i Guds nåde. Et godt fundament kræver tid, præcision - og perspektiv for hele bygningens størrelse, men det blev der ikke brugt så meget krudt på. Derfor blev tjenesten en præstation! Selv om jeg ikke er så gammel endnu, har jeg set adskillige af Guds tjenere lide skibbrud. Ingen af dem var virkelig blevet modtagere af Guds nåde. Jeg ønsker at se en ny generation blive rejst op, som vil holde hele livet, fordi fundamentet af Guds nåde er blevet lagt og bevaret! Identitet i hvad? I sommeren 2007 oplevede jeg noget stærkt efter nogle dages sygdom. Jeg var lige blevet ramt af nogle meget modløse tanker, og det gjorde sammen med sygdommen, at jeg virkelig råbte på Gud i mit hjerte. Han viste mig så, at jeg var begyndt at have min identitet i tjenesten for Gud. Det, der i virkeligheden lå til grund for de modløse tanker, var en nagende følelse af, at jeg ikke kunne slå til tjenestemæssigt, når jeg så frem på det kommende efterår. At have sin identitet i sin tjeneste eller i det hele taget i noget, vi gør, er et forkert fundament og meget uholdbart. Jeg vidste, at Gud kaldte mig tilbage til at have min identitet i, at jeg ved troen på Jesus er retfærdiggjort, helliget og elsket. Dette er altid vores identitet som Guds børn. Da jeg i mit hjerte tog imod min bibelske identitet, blev jeg løst. Hvilken befriende følelse, der kan vælde frem i en indre ørken, når de gode nyheder løser os fra det præstationspres, som vi kan lægge over os selv! Vi har barnekår, og vi er allerede i Guds favn, og Jesus bor i os med hans retfærdiggørende og tilstrækkeliggørende nåde! Jeg kan trække vejret frit, fordi jeg som en discipel af Jesus, er retfærdiggjort ved tro, selv om jeg ikke er syndfri. Jeg kan trække vejret frit, fordi jeg allerede er profetisk herliggjort og er gået over fra døden til livet! Prøv selv at tage løfterne til dig: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. (Jesus, Joh.5:24) Dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. (Paulus, Rom.8:30) I hans nåde er jeg maximalt elsket og udvalgt, uanset hvor godt, jeg synes, det går med at tjene Gud eller komme til at ligne Jesus mere. Når vi bliver i Jesus, vil han selv fuldføre det, han har begyndt. Dette er nådens fundament, som vi i troen på Jesus står på. Her er trappestenen til himlen, hvor Guds strålende lys møder os. Med vished i hjertet, kan vi som Paulus sige: Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? (Rom.8:35) Kapitel 3 Tænk Guds tanker Den måde, vi tænker på, efterlader en stemning i os. Det kan være fred, glæde, forventning - eller det kan være selvfordømmelse, præstationsangst eller depression. Jesus siger, at vi skal lære sandheden at kende, og at den skal gøre os frie! Hvordan skal sandheden gøre os frie? Jo, ved at vi begynder at tænke i overensstemmelse med sandheden! Virkeligheden er, at hele evangeliet bygger på Guds kærlighed: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh.3:16) Sandheden sætter fri Det store spørgsmål er, om vi som kristne tager imod sandheden, som den virkelig er. For at kunne tage imod den befriende sandhed, den virkelighed, som Gud ønsker, at vi skal leve i, må Helligånden åbenbare, hvad sandheden er. Vi kan ikke leve som frie børn af Gud med en teoretisk viden, som vi egentlig ikke helt tror på! Jeg må tage imod Guds kærlighed i mit allerinderste menneske og tillade den at fylde hele min identitet – trods protesterne fra alle de tankebygninger og løgnagtige følelser, som jeg er vant til at navigere efter. Jeg er elsket og udvalgt af Gud, som har et formål med mit liv, og det skal jeg hverken overtale ham til eller gøre mig fortjent til. Hvis sandheden skal sætte os i frihed, må den nødvendigvis fordrive nogle indre løgne. Her må vi først erkende vores behov for, at Gud afslører, hvilke løgne vi faktisk går og tror på. Vi har et desperat behov for hans klare lys i vort indre! Når Gud så kommer og lader sit lys skinne, vil nogle indre fejlprogrammeringer blive afsløret. Og det er lige, hvad der skal til, for at løgnene får det røde kort. Så kan frisk luft trænge ind. Livsånde bliver igen blæst ind i vore næsebor. Gud ønsker så meget at sætte os fri, og det var jo derfor, han sendte Jesus! Herrens ånd er over mig... Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. (Jesus, Luk.4:18) Vi har brug for at erkende, at langt fra alt, hvad vi har hørt og lært, er rigtigt! Forkerte opfattelser vil binde os, indtil Guds nåde lukker os op, og vi møder Jesu sandhed, som sætter mennesker i frihed! Dette er min historie og mange andre menneskers historie. Der findes mange teorier og religiøse forestillinger om Gud, men én ting har jeg lært. Hvis jeg virkelig hører Guds svar på ét af vores mange forvirrede spørgsmål, vil hans svar altid være fyldt af lys og kunne få mig til at undre og glæde mig over hans vidunderlige visdom og godhed. Gud er lys, og der er intet mørke i ham. (1.Joh.1:5) Gud er håbets Gud. (Rom.15:13) Når han taler til os i vores hjerter, vil han aldrig efterlade os i forvirring eller håbløshed. Gud er ikke forvirringens Gud, men fredens Gud. (1.Kor.14:33) Gud er ikke en fjern og upersonlig, teoretisk størrelse – han er levende og nærværende, og han er fuldt ud opmærksom på dig og dine omstændigheder lige nu. Han ved hvilke omstændigheder, der presser dig, og han kender præcist dine styrker og dine svagheder. Han ved alt om dig, lige fra du blev undfanget til i dag. Og han er den, der virkelig forstår, hvad du har brug for. Ja tænk, måske er det Gud, der på en eller anden måde har lagt denne bog i din hånd!? I så fald tror jeg, at han er i færd med at sætte himlen i bevægelse for at nå dybere ind i dig med sin nåde! Måske er der netop nu engle, som er blevet sendt ud fra Guds tronsal for at kæmpe for dig og for det, som Gud vil gøre i dig. - Helt uden at du selv har bedt om det! Kan du tage imod evangeliet, de gode nyheder, at du får noget for intet? Kan det virkelig passe, at du får noget, som du ikke har gjort dig fortjent til? Kan Gud være så virkelig og vidunderlig? Jeg beder for dig, mens jeg sidder og skriver dette. Helligånden er der for dig lige nu og er i dyb forbøn for dig. Jesus lever, og du skal leve i ham. HAN ÉR DER, OPSTÅET FRA DE DØDE – og rækker ud til dig! Hænderne i modtager-stilling I nogle perioder af mit liv har jeg været meget bevidst om at være en modtager af Guds nåde. I andre perioder har jeg delvist levet i et mentalt bedrag, hvor jeg har snydt mig selv. Dét viser mig, hvor let jeg kan drive væk fra det mest livsnødvendige for mit åndelige liv. Det handler om at være stillet ind på den rigtige kanal. Guds nådes kanal er en levende virkelighed, men vi har brug for at fange kanalen i vore hjerter, ikke kun i vore hoveder. Det er et åndeligt behov, alle mennesker har. Paulus skrev med stor overbevisning: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. (Ef.1:3-4) Opretholdelsen af vores tro findes ikke i os selv, men i Guds ufattelige generøsitet. En generøsitet, som vi er placeret midt i, og som er forudbestemt til os, som ville tage imod hans søn. I de perioder, hvor jeg ikke har været rigtigt stillet ind på virkeligheden, har jeg hverken haft et sandt billede af mig selv eller af andre. Og fordi mit billede af mig selv og andre har været forstyrret, ved jeg også, at mennesker omkring mig er blevet snydt for opmuntringer, som Gud ellers kunne have formidlet gennem mig! I de perioder, hvor jeg ikke har været bevidst om nådens overrumplende virkelighed, har jeg stillet alt for store krav til min egen menneskelige formåen, og dette har simpelthen været støj på linien, som har blokeret for lyset fra himlen. Nu er jeg bare taknemlig for, at den store løve, Jesus, har grebet mig i nakken som en lille løveunge og placeret mig i bevidstheden om hans nåde igen! I skrivende stund har jeg befundet mig i en fornyet frihed i nogle uger, og jeg er faktisk vildt imponeret over at se, hvor meget af Guds nåde, der strømmer til mig, mine kære og til mennesker omkring mig. Jeg føler virkelig, at jeg før var blind, men at jeg nu kan se igen! Jeg er præget af taknemlighed og glæde over, hvor fantastisk det er at leve det liv, som Jesus har købt os til at leve. Det gør virkelig en forskel, når vi bliver modtagere af Guds nåde. Paulus måtte igen og igen slå fast: ”Jeg ophæver ikke Guds nåde!” Vi er kaldet til at leve i Guds nåde hele vores liv. Ønsket og elsket Rigtig mange kæmper med dårligt selvværd. Det dårlige selvværd er en mangel på at hvile i at være den, jeg er skabt til at være. Dårligt selvværd og mindreværd bygger på en løgn – for alle mennesker har en uendelig værdi for Gud. Fordi Gud har skabt os, er det også ham, der er den afgørende faktor for, hvilken værdi vi har. I vores samfund bliver vi opflasket med et forkert værdisystem, der er baseret på en løgn, der ødelægger menneskers hjerter og tanker. Overalt bliver mennesker vurderet i forhold til ydre ting, deres karakterer i skolen, deres præstation på arbejdet, deres udseende, penge, karriere eller ejendele. Men ingen af os er værdifulde på grundlag af noget, vi kan vise frem eller præstere. Dette er en stor misforståelse, som de fleste mennesker har brug for at blive frigjort fra. Derfor har vort samfund behov for, at evangeliet om Guds kærlighed bliver formidlet til alle børn og teenagere. Du er værdifuld, fordi du er dig! Hvis vi ikke har oplevet ubetinget kærlighed i vores barndom, kan det være meget svært at undgå et indre identitetsproblem. Resultatet kan være en følelse af forkastelse og et liv, hvor vi i høj grad sammenligner os med andre mennesker. Når ydre ting er grundlaget for vores værdifølelse, har vi et meget skrøbeligt og usikkert fundament, som kan svigte når som helst. Og dette vil altid bevirke, at man lever i frygt. I modsætning hertil taler Bibelen om, at Guds fuldendte kærlighed driver al frygt ud af os. Kærlighed er verdens stærkeste kraft, og den udholdt døden, da Jesus elskede til det sidste på korset. Dette gjorde han for dig og mig personligt. Om du havde været det eneste menneske i verden, ville han have gjort det for dig. Han gav ikke sit liv for dig på grund af dit udseende, dine karakterer i skolen eller på grund af noget, du har gjort. Du kan intet gøre for at opnå højere værdi som menneske, og du kan intet gøre, som vil forringe din værdi. Han gav sit liv for dig! Er det ikke godt, at det er sådan, det er? Det er sandheden! Jeg kan sige på Guds vegne: Du er ønsket og elsket og meget kostbar - uanset hvad mennesker nogensinde har signaleret eller sagt om dig. Sandheden er stærkere end løgnen. Uanset hvor meget et løgnagtigt værdisystem har påvirket dig, forbliver det en dog en løgn. Jesus siger: ”Tro på Gud og tro på mig! Jeres hjerte må ikke forfærdes eller være modløst!” Du er værdifuld nok til, at du fortjener at blive programmeret af sandheden og ikke af løgnen. Han, som allerede før verdens grundvold blev lagt, har designet dig og bestemt dig til at stå for hans ansigt i kærlighed, fortjener få sin vision opfyldt. Der er en modstander, en ond magt i denne verden. Jesus kalder ham løgnens far og tyven, der stjæler og slagter og ødelægger. Men Jesus har sejret over ham! Derfor skal vi tro på de gode nyheder om vores værdi og vores status hos Gud - og stå løgnen imod! Skaberens ord til dig Jeg har selv kæmpet med mindreværd og selvfordømmelse, og jeg ved, at det kan være en udfordring at tage imod noget godt, uden at det rejser nogle indre forbehold. Jeg kan stadig indimellem opleve, at der kommer tanker eller forestillinger, som kan gøre mig usikker. Der kan være faktorer, der på en eller anden måde prøver at fortælle mig, at der er noget, som kan skille mig fra Guds kærlighed i Jesus. Men det er jo stik imod det vidunderlige løfte, som jeg har i min Bibel: For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Paulus, Rom.8:38-39) Jeg ved, at jeg som en kristen altid kan hente styrke og klarhed i Guds ord. Vi lever i en omtåget verden, og derfor har Gud givet os et lys i hånden. Guds ord er et mægtigt lys på vores sti. (Sl.119:105) Hvis vi vedvarende oplever tanker eller følelser, der er i modstrid med Guds sandhed og kærlighed, kan det i en eller anden forstand være vores modstander, der er på spil. Bibelen fortæller, at Djævelen forsøger at angribe vores tanker. (Se 2.Kor.10:4-6) Da Jesus blev presset af Djævelen i ørkenen, hentede han styrke og klarhed fra Guds ord. (Se Matt.4:1-11) Han stod imod de snedige angreb og forvirrende fristelser ved at bruge Guds ord. Jesus sagde tre gange til Djævelen: ”Der står skrevet…”, og på den måde blev den onde overvundet. Guds ord er også et mægtigt våben i vores mund. I Jesu navn kan vi udøve autoritet over for de kræfter, som måtte forsøge at genere os. Jesus er langt stærkere, og med ham som Herre i vores liv skal vi aldrig frygte – men tværtimod være frimodige: Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden. (Joh.16:33) Så lad os slå fast: Guds ord i Bibelen giver os klarhed og autoritet. Vores status hos Gud afhænger ikke af vore følelser. Guds skrevne ord har en voldsom stærk autoritet, som dæmonerne skælver for. Denne autoritet i Guds ord har udspillet sig for mine øjne, når jeg har set mennesker blive befriet fra onde ånder. Vi kan være mega taknemlige for, at Gud har efterladt en bog i denne verden, som på den måde kan sætte alt på plads - både i os og omkring os. Personligt kan jeg henvise til hundredvis af gange, hvor det at gribe fat i og læse Bibelens befriende sandheder har sat mig i frihed. Guds ord sætter vores fod på klippen og åbner himlen over os! Du er Guds udvalgte og elskede. (Se Kol.3:12) Kapitel 4 Vejen & grøfterne Dette kapitel er meget praktisk og vedrører vores hverdag som kristne. Her vil jeg dele nogle afgørende forudsætninger for, at vi kan leve i Guds nåde personligt og i fællesskabet med hinanden. Hvordan giver vi Guds nåde frit løb, så at vi kan ånde frit – både personligt og i det kristne fællesskab? Som jeg nævnte i indledningen, kan der være nogle ting, som kan berøve os livet i Guds nåde. Jesus advarede flere gange disciplene imod farisæernes lære. En væsentlig del af denne lære kan beskrives med ordet legalisme. Med al tydelighed sagde Jesus: Fald ikke i denne grøft! Hvad er legalisme? Når vi taler om legalisme er der et kapitel i Det Nye Testamente, som er helt centralt, og det er Romerbrevet kapitel 14. Men lad os først blive enige om, hvad legalisme er. Legalisme handler om en form for loviskhed, som kan styre og binde os. Legalisme er menneskers love, ikke Guds love. Legalisme er en religiøsitet, som tilbyder os en overfladisk og kontrollerende kristendom i stedet for et levende personligt fællesskab med Jesus. Jesus konfronterede farisæernes legalisme flere gange. Det kunne lyde sådan: I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. (Matt.15:6-9) Jesus siger her, at farisæernes hjerte var langt væk fra Gud. Og dette var deres problem. Det afgørende og grundlæggende i vores tro er nemlig et personligt og oprigtigt hjerteforhold til Gud. Det er altid det, Gud har ønsket sig, og det er det, vi er skabt til at have. Vores liv som kristne må derfor altid udspringe af en personlig relation med Gud og af en ren samvittighed i troen på Jesus. Dette er Bibelen fyldt med henvisninger til. Dette nære forhold til Gud har altid været det, som Djævelen har angrebet. Og her angriber han stadig. Paulus siger: Jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru — men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. (2.Kor.11:2-3) Hvis den gamle slange kan lykkes i sin snedige plan om at få os væk fra det oprigtige og rene forhold til Jesus, så har han vundet en stor sejr. Han har ikke noget imod, at vi går og kalder os kristne, hvis han bare kan få os til at blive religiøse kristne. Han er en gammel rotte i faget, og han vil gerne tilbyde os nogle firkantede religiøse leveregler, og gerne nogen som oven i købet ikke er fra Gud… Hvis han bare kan forpurre vores personlige vandring med Gud. Legalisme i en nøddeskal er, når kristne forsøger at få andre til at overtage en religiøs lov, som de ikke naturligt kan tilegne sig af hjertet med deres Bibel i hånden. Der er en hel række anliggender, som bør udspringe af den enkeltes samvittighed og ikke af en kollektiv lov. Det Nye Testamente siger igen og igen, at alle kristne må tro på Jesus og elske hinanden (1.Joh.3:23). Vi skal også bekende vores tro på Jesus, tilgive andre, være tro mod vore ægtefæller og børn osv. Men der er andre ting, som ikke er så fundamentale for vores tro. Fx er der nogen, der ikke kan drikke alkohol, mens andre fint kan nyde alkohol. Det væsentlige i sådanne spørgsmål er, at vi er tro over for vores egen samvittighed. Fordi samvittigheden er så vigtig, må vi også have respekt for, at andre kan opleve ting anderledes end os selv. Jeg kan huske, at jeg havde en lærer i gymnasiet, som gik meget op i, at man ikke måtte køre bare en lille smule mere end 80 km/t på landevejen. Da vi skulle en tur til Tyskland med klassen, kørte jeg bagved denne lærer hele vejen. Jeg kørte konstant 78-79 km/t hele vejen til grænsen og tilbage igen - af frygt for at blive fordømt af min lærer. Da vi kom tilbage bemærkede jeg, at jeg havde kørt længere pr. kilometer, end jeg nogensinde før havde gjort. Men hvis jeg skulle gå og føle mig som en bedre kristen, fordi jeg havde kørt på denne måde, ville det være religiøst hovmod og et tykt bedrag. Det var netop det, Jesus anklagede farisæerne for at være under. Legalismens bedrag er en meget dårlig erstatning for at leve i et levende og nært forhold til Gud. Befriet fra legalismens greb Prøv at høre hvad Paulus siger om frihed fra legalisme: Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. (Rom.14:1-8) Når vi er frie fra legalisme, bliver der al den plads til den enkeltes samvittighed, som Gud ønsker. Der er kun få ydre leveregler i Det Nye Testamente i sammenligning med Det Gamle Testamente. De standarder, som Det Nye Testamente tydeligt anviser os, vil vi selvfølgelig tage til os, hvis vi elsker Jesus. (Joh.14:23) Men som vi kan læse i det ovenstående afsnit er der en hel del områder, hvor vi kristne ikke skal forvente, at vi handler ens. Dette er et udtryk for, at den kristne tro ikke først og fremmest er en lovreligion - men en relation! En relation med ham, som elsker os og har løst os fra vore synder! Jesus forlod al sin himmelske herlighed for at komme ned til os. Han ville være sammen med os og vise os vejen frem! Standarderne i Det Nye Testamente handler i stor stil om, at Gud vil nå ind til vore hjerter, så han personligt kan komme til at forme vores karakter. Det gør han på en vidunderlig måde, når vi inviterer ham til det. I hans lys kan vi på en naturlig måde give ham ret i, at hans vilje er det bedste for os. På den måde kommer vi ind i et liv, hvor vi kan leve inde fra og ud. Vi er skabt til at have en levende relation med Gud, hvor Helligånden gør Bibelens ord levende for os, og derigennem overbeviser os på de områder, hvor vi har brug for at omvende os. Jeremias profeterede i Det Gamle Testamente om, at denne virkelighed skulle træde i kraft: Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. (Jer.31:33) Ezekiel profeterede også om dette: Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop… Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love. (Ez.36:26-27) Vi behøver ikke længere at leve udefra og ind, hvor vi nervøst prøver at leve op til noget. Som forældre har vi jo heller ikke udstukket regler for, at vores børn skal stå ret ved sengekanten og smile og bukke som tak for, at vi har givet dem nattøj på. Men det varmer en fars hjerte rigtig meget, når en 5-årig pige en gang imellem helt spontant og af hjertet løber far i armene – uden nogen særlig anledning. Som forældre giver vi naturligvis vores børn nogle alders-svarende leveregler, fordi vi elsker dem og ønsker dem et godt liv. De må fx ikke sparke, slå, bide eller mobbe hinanden. Vi siger også, at de ikke må lyve eller stjæle eller ødelægge andres ting. De skal også stadig i seng, når vi siger det – og sætte sig til bords, når vi siger det. Men vores vigtigste opgave er at fylde dem med visheden om, at de er elskede med en ubetinget og ukompliceret kærlighed. Som Guds børn har vi de største privilegier, der findes. Han ønsker at lede og opdrage os til vores eget bedste og at give os maksimal tryghed og frihed. Han kan godt lide os, for han har skabt os, og vi er alle hans ønskebørn lige så forskellige og specielle, som vi er. Han ønsker ikke, at vi skal være ens - hverken i udvikling eller påklædning. Nej, respekten for forskellighed og mangfoldighed har altid været Guds ønske. Frihed til at leve for hans ansigt i kærlighed, som Bibelen siger det. Relation er det, der tæller. Og selvfølgelig en god samvittighed. Når nye mennesker kommer til det kristne fællesskab, er legalisme en ubarmhjertig dræber. Det handler aldrig om, at mennesker skal overtage en ydre, ”kosmetisk” livsstil. Det handler altid om, at mennesker må møde Jesus, som han er, og at mennesker må begynde at leve med ham. Jesus er suverænt den bedste til at forvandle mennesker, og det sker ved Guds ånd, når det lykkes at koble mennesker på Jesus. Kriteriet for succes er, at mennesker kommer ind i en personlig og levende relation med ham, hvorigennem de bliver hans disciple og oplever et helt nyt liv i Helligånden. I dette nye liv har nye kristne brug for megen støtte, forbøn og opmuntring. Vi skal svare på massevis af gode spørgsmål, og lære dem selv at finde ind i Guds ord, så de kan forstå, hvad der er Guds vilje og få fodfæste som kristne i denne verden. Der er brug for lægedom og genoprettelse gennem en personlig erfaring af Guds kærlighed. Vi kommer ikke til at ”eje” de mennesker, som vi vinder for Herren, for de tilhører ham. Det er ham, der har købt dem med sit blod. Vi er ikke herrer over andres tro, men medarbejdere på deres glæde, som Paulus så smukt udtrykker det. Der er én Herre, og vi er kaldet til at være tjenere, som i kærlighed lægger vore liv ned, for at andre må blive rige i Ham. I den opgave er vi altid fuldstændig afhængige af Guds nåde og visdom – og det gør det kristne liv endnu mere spændende! Livets vej og livets flod Vi er kaldede til at gå på livets vej, hvor Guds liv og nærvær kan flyde frit i os. På begge sider af vejen er der grøfter, hvilket dette kapitel handler om. På livets vej oplever vi det sande barnekår hos Gud og en levende relation med Jesus. Igennem denne livsforbindelse ønsker Gud, at hans liv skal sejre mere og mere i dig og mig. Et billede på dette liv er den flod, som er omtalt i Ezekiels Bog kap. 47. Jesus talte om opfyldelsen af denne virkelighed i Johannesevangeliet kap 7:38-39: Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. Vi lever i Helligåndens tidsalder, og Helligånden er en hellig ånd, som skal fylde vores indre med en ren strøm af Guds liv. Floden i Ezekiels Bog var en flod, som blev stærkere og stærkere, og som efterhånden strømmede ud i hele landskabet og bragte liv og lægedom overalt, hvor den kom frem. Dette ønsker Gud at gøre i dit og mit liv. Lovløshed Vi har været inde på, at det kristne liv ikke handler om at overholde en masse ydre leveregler, men at vi er kaldet til leve ud fra et personligt samvittighedsforhold med Gud. Hvis den ene grøft ved siden af livets vej hedder legalisme, så hedder den anden grøft lovløshed. Lovløshed er at have et ligegyldigt forhold til synd, og sådan en idé kan kun hænge sammen med en afstumpet erkendelse af evangeliets budskab. Lovløshed er derfor også en fjende af livet i Gud. Prøv at læse denne vigtige beskrivelse af, hvad Guds nåde også gør ved os: For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, …at vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, skal komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk. (Tit.2:11-14) Her står der, at Guds nåde opdrager os til at sige nej til nogle ting. Når vi bliver født på ny, forstår vi, at vi ikke længere kan være ligegyldige over for det at synde. Vi forstår, at Jesus betalte en forfærdelig høj pris på det kors for at frelse os fra noget forfærdeligt – nemlig konsekvensen af vores synd. Synd er det, der giver Guds modstander, Djævelen, en indgang i vores liv til at ødelægge noget af det smukke, Gud skaber. Men synd sones fuldt ud, ved at vi dækker os med Jesu blod og omvender os fra at gå den forkerte vej. Det har vi ofte brug for at gøre som kristne. Dette betyder ikke, at vi svinger ud af Guds nåde, hver gang vi begår en synd. Som tidligere nævnt siger Guds ord, at vi har barnekår, og at nåden er en dimension, vi står i. (Rom.8:15 & 5:2) Men det betyder, at Helligånden vil tale til vores samvittighed om, at vi må bede om tilgivelse og komme på rette vej igen. Hvis vi ikke reagerer på det, som Helligånden overbeviser os om, vil vi falde i grøften og med tiden komme længere og længere væk fra livet i Guds nåde. Hvis vi vedvarende befinder os i den grøft, der hedder lovløshed (ligegyldighed over for synd), kan vi ikke sige, at vi er kristne. Som kristne vil Helligånden lade os vokse i en sund gudsfrygt, hvor vi erkender, at Gud er en hellig Gud, som ikke lukker synd ind i himlen. Derfor måtte Jesus bære straffen for vore synder på korset. Uden Jesus ville bare én eneste egoistisk tanke sende os i evig fortabelse. Prøv at tænke på, hvilke synder Jesus har frikøbt dig fra at skulle straffes for. Er du glad for, at han har tilgivet dig alle dine synder? At være ligegyldig, i forhold til om vi synder, er i virkeligheden et forfærdeligt bedrag. I så fald har vi behov for, at Guds nåde bliver en levende virkelighed, som opdrager os til at sige nej til det, som, vi ved, er forkert. Nogle af os kender til det at være bundet af en synd, som vi virkelig gerne vil være fri af. Det er ikke den dimension, jeg taler om her. Lovløshed er en ligegyldig holdning i hjertet over for det forkerte. Hvis vi undlader at bekende og bekæmpe synd, som vi er bevidste om i vores liv, åbner vi på en måde en dør for den onde. Synd er Djævelens domæne og eksistensgrundlag. Når vi går til bekendelse og vender os væk fra synd, sker der derfor ofte en befrielse, fordi der er lænker, som brydes. Man kan også sige, at Djævelen mister sin hjemmebanefordel i vores liv. Hvis vi oplever, at vi bliver plaget af noget ondt eller mørkt, kan det være en god idé at spørge Gud, om der er noget, vi skal gøre op med i vores liv. Det er ikke sikkert, at der er, men hvis der er noget, vi skal vende os væk fra, vil Helligånden gerne bevidstgøre os på en tydelig og kærlig måde. Gud siger: Gid mit folk ville høre mig, gid Israel ville vandre ad mine veje! Hvor let skulle jeg da kue deres fjender og vende min hånd mod deres modstandere. (Sl.81:14-15) Når vi stoler nok på Guds godhed, til at vi også ønsker at rette os efter hans anvisninger, vil vi bevæge os inden for hans beskyttelse. Gud vil gerne beskytte sine børn, så derfor udbryder han: ”Gid mit folk ville høre på mig og vandre ad mine veje…!” Det er absolut til vores bedste at lytte til Gud og gå på hans veje. Omvendelse er en sand vej til Guds nåde. Gud ønsker at sætte os i frihed, og en sand omvendelse kan forløse en stærk strøm af det levende vand, som Jesus talte om, at vi skulle have installeret. Rent praktisk kan det være en stor fordel at have en kristen ven eller leder, som man har tillid til, og som man kan bruge som vidne, når man frasiger sig syndens magt og indflydelse i sit liv. Guds ord siger: Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. (1.Joh.1:7-9) Når vi vedvarende lever i lyset over for Gud og andre kristne, så mister synden og mørket deres magt. Og når to eller flere beder sammen, er der en særlig åndelig autoritet. Dette er åndelige naturlove, som jeg har erfaret kraften i mange gange. I den forbindelse har jeg også set mange blive befriet fra synder, som de ikke troede, de kunne blive frie af. Lyset er stærkere end mørket! Grundlæggende kan vi slå fast, at hjertets omvendelse fra vores onde og forkerte veje er noget helt vitalt for vores tro. Gud oprejste sin tjener (Jesus) og sendte ham for at velsigne jer, når I hver især vender jer bort fra jeres onde veje. (ApG.3:26) Gud er kærlighed, og han ønsker at velsigne mennesker med fred og liv i overflod. Men ligesom uopgjort synd kan give den onde en plads i vores liv, vil ligegyldighed over for synd også blokere for noget vidunderligt, som Gud ønsker at gøre i vores liv. Gud elsker os mennesker, endnu mens vi er bedragede af lovløshed. Han er den, der rækker ud til os. Når vi forstår Guds kærlighed og Guds riges naturlove, motiverer de os til at leve for ham. Guds tilgivelse i Jesu navn er en meget stærkere magt end al den synd, et menneske kan begå. Gud er en god Far. Han er ikke ligeglad med os. Han er interesseret i os, og derfor opdrager han os. Vi er hans ægte børn, som han elsker. Han har skabt os i sit billede, og han formår at forvandle os. Ved hans nåde vil han forædle vores karakter og forme os til lighed med sin søn, Jesus. (Rom.8:29) Og dét er ifølge Bibelen noget, han vil gøre ved sin Ånd, nådens Ånd. Helligåndens flod vil skylle bundfaldet ud af os. Lad os ikke holde fast på det forkerte, fordi det er komfortabelt, eller fordi det giver menneskelig accept. Men lad os rydde ud i det skrammel, vi har slæbt med os, så vi kan få yderligere erfaring af, hvad det vil sige at vandre i den frihed, som Jesus har købt til os. Lad os prøve at betragte Jesus på korset. Det er fra hans sår og smerter, at livets flod flyder ind i vore årer. Denne varme kærligheds-flod kan smelte isblokkene i os. Prøv at forestille dig følgende: Du står til regnskab for dit liv foran en stor og retfærdig dommer. Dommen bliver afsagt. Du har brudt livets love. Du er skyldig til døden – at dø en forfærdelig død alene og adskilt fra Gud. Men pludselig, helt uventet, træder den retfærdige dommer ned og siger, at han vil påtage sig hele din straf. Han vælger at gå døden i møde. Han sveder, så det bliver til blod. Himlen bliver sortere og sortere, mens han bliver pisket. Han bliver brutalt skubbet. Han bliver gennemboret af vore overtrædelser. Bundløst mørke møder hans sjæl. Han lider og råber til sidst: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!?” Han dør. Vand og blod sprøjter ud af ham, da soldaten stikker sit spyd i hans side. Scenen skifter: Han kommer dig i møde. Med et stort kærligt smil siger han: ”Jeg er ikke død, jeg lever. Jeg gjorde det for dig, fordi jeg elsker dig.” Han rækker sine hænder frem imod dig og inviterer dig ind i sin favn. Du knækker sammen af følelsen af uværdighed. Han samler dig op og giver dig et knus, som fjerner al din skam. Han siger: ”Jeg har købt dig fri, og min Far glæder sig til at dele sin glæde med dig.” Hvem vil da være utaknemlig - og uden skrupler fortsætte med de samme egoistiske overtrædelser? Hvem vil med vilje såre en person, der elsker én så højt? Det vil kun én, der ikke forstår evangeliet. Kapitel 5 Modtag hans fred Faderens favn Hvis man kommer fra et hjem med en afstumpet eller fraværende far, kan det have sat dybe spor i éns liv – og så kan man virkelig have brug for at finde ud af, hvilken perfekt Far Gud er. Barndom og opvækst sætter spor i os alle, og det er ikke alle, der har fået lige gode forudsætninger for at få etableret en naturlig tillid til Gud. Men der er håb for alle! På et tidspunkt opstod der en situation i mit liv, som gjorde, at jeg følte mig fortvivlet. Jeg gik så en tur, og da jeg lagde mig i det bløde græs, oplevede jeg, at Gud sagde: ”Jeg er din Far!” Med det samme oplevede jeg en enorm trøst og opmuntring i det, at jeg aldrig er alene, og at Gud præcist forstår, hvad jeg går igennem. Dette er blevet en skat i mit hjerte. Gud er en god Far - langt bedre end nogen jordisk far kan være! Han er din Far, og han forstår alt, hvad du er gået igennem. Han ønsker at fylde dig med sin kærlighed, og i hans kærlighed findes sand lægedom. Gud ønsker, at vi skal blive trygge i hans favn. Han er konstant medlevende og nærværende i vores liv. Det skal vi også vide i de situationer, hvor vi ikke lige mærker det. Hans øjne spejder ud over hele jorden, siger Bibelen – ikke efter bygningsværker, men efter menneskers hjerter. Og på trods af den afstand, som syndefaldet skabte mellem Gud og mennesket, er han altid interesseret og forstående over for alt, hvad der foregår. Der er intet, der er skjult for hans øjne, og han har omsorg for os – også når vi føler, at alt er koldt og mørkt. Jesus har identificeret sig med det at være afskåret fra Faderens nærvær, da han led for os på korset. Han mærkede mere end nogen anden, hvordan kulden og mørket pinte hans sjæl. Han blev svigtet og forladt af alle, og netop disse lidelser har åbnet en vej for os. Vi er inviteret ind i Faderens favn. Herren din hyrde Hvad er det for et liv, Gud ønsker at give os? Og hvordan er det at leve tæt med ham? Salme 23 i Bibelen er skrevet i en stærk bevidsthed om Guds trofasthed og kærlighed. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. (Sl.23) Når vi er forbundet med Guds nåde og hans stærke troskabsløfter, giver det os en vidunderlig tryghed! Det kristne liv handler i bund og grund mere om, hvem Gud er, end om hvem vi er. Han er vores hyrde, som har lovet, at han altid gerne vil føre os og lede os. Vi skal blot finde ud af, hvor godt det er at vandre med ham, så at han hver eneste dag bliver vores hjertes tilflugt og styrke. I pagten med Jesus er det en sand virkelighed, at Gud holder mere fast i os, end vi holder fast i ham. Hans kærlige øjne følger os, og hans indsigt og trofasthed rækker langt længere end vores. Han ved på forhånd, hvilke farer og udfordringer, der vil møde os. Når vi ved det, har vi muligheden for at lære at stole på ham på en måde, som giver ham ære og glæde. Han er den gode hyrde, og vi er hans får. Skal vi så ikke beslutte os for, at vi vil have tillid til ham? Kong David, der skrev Salme 23, bad denne bøn: ”Flakker jeg om som et vildfarent får, led da efter din tjener!” (Sl.119:176) Sådan kan vi også tillidsfuldt bede. Den gode hyrde lægger mærke til, om hans får er blevet væk, og han hører, når vi kalder på ham. Den lette byrde Hvis vi går rundt med en præstationsbaseret tro, vil vi være tynget af tunge byrder. Det kan være mindreværd, usikkerhed, sammenligning med andre, selvfordømmelse, tunge spekulationer eller frygt for at mislykkes. Jeg har opdaget, at flere af disse ting ind imellem har plaget mig – også efter at jeg har overgivet mig helt til Jesus. Men jeg har også oplevet, at Jesus igen og igen sætter fri. Jeg har oplevet, hvordan de tunge byrder er blevet komplet fjernet i lyset af Guds ord og hans mærkbare nærvær. Det er interessant, at disse tunge byrder kan vokse på vores skuldre, næsten uden at vi opdager det. Hvis du fx dumper 10 mursten i en rygsæk på en anden person, vil det mærkes som en voldsom forandring, men hvis du lægger en lille sten i ad gangen, kan det godt vare længe, før personen opdager, at sækken er blevet tungere. Satan er en tyv, der vil stjæle vores glæde på vandringen – oftest ikke ved at dumpe 10 sten i vores rygsæk på én gang, men ved at snige sig ind på os og genere os uden at blive opdaget. Han vil gerne hviske os nogle løgne, som vi vil godtage, fordi de kunne ligne noget, som Gud kunne sige. De gode nyheder til os er, at Jesus så brændende ønsker at sætte os fri – fri fra løgnen om den præstationsbaserede tro og de voksende byrder af bekymringer og usikkerhed. Han siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let! (Matt.11:28-30) Jesu åg var først og fremmest, at han var bundet til Guds vilje, og det er dette åg, Jesus tilbyder os i stedet for de tunge byrder, som den præstationsbaserede tro pålægger os. At være bundet til Guds vilje er det bedste for vores sjæle, og det er ikke en tung byrde! Vi er ikke kaldet til at leve for os selv – med de belastende bivirkninger, det giver. Vi er kaldet til at leve for ham, der gav sit liv for os! Hvis vi skal finde den hvile, som Jesus vil give os, må vi ligesom ham lade os binde til Guds vilje, hvilket også er at lade os binde til Guds omsorg og til hans aktivt virkende nåde i vores liv! Jesus er vores Mester, og vi er hans lærlinge, som til stadighed lærer at leve, som han gjorde. Prøv at forestille dig Jesus, ja, prøv at forestille dig hans indre hvile baseret på hans forhold til Faderen. Det er denne tilstand, som Jesus igen og igen udtrykker, at vi kan leve i. Jesus siger: Kom til mig! Lær af mig! Min fred giver jeg jer! (Joh.14:27) Gud vil, at vi skal komme til Jesus og finde vores identitet i ham! At være i ham er vores frihed, og vi skal aldrig gå og sammenligne os med andre kristne. Gud forventer nemlig ikke det samme af os. Han kalder heller ikke to mennesker til præcis den samme tjeneste. Jesus siger, at den, der er blevet givet meget, skal der kræves mere af. Han er så fantastisk retfærdig og nuanceret i sin bedømmelse af mennesker. Han kender arv og miljø og alt, hvad der har haft indflydelse på os – positivt og negativt – ned til mindste detalje! Han forventer ikke, at de, der cykler i modvind, kan cykle lige så stærkt som dem, der cykler i medvind. Hvilken familie, vi er blevet født i, og hvor megen kærlighed vi har absorberet, og hvor vi har boet geografisk er blot nogle af de forudsætninger, som gør, at vi alle kan sætte os fuldstændig fri af al ydre sammenligning. For Gud ser ikke efter menneskers muskelkraft, men efter dem, der er helhjertede med ham! Kamp om friheden Gennem troen på Jesus er jeg blevet frikøbt fra at være under lovens krav (De Ti Bud m.fl.), som jeg alligevel ikke kan opfylde af mig selv. Dette er ”ordet om Guds nåde”, som apostlene drog rundt og forkyndte. Da Paulus kom til Antiokia, forkyndte han evangeliet med følgende ord: Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham (Jesus), der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, bliver enhver, der tror, gjort retfærdig ved ham. (ApG.13:38-39) De Ti Bud peger stadig på retfærdighed, men Moseloven er ikke længere grundlaget for vores frelse. Den nye pagt ved Jesu blod er blevet indstiftet, og dette er en nyere og bedre pagt med større kraft og herlighed. Denne ”nådens herlighed” kan faktisk forvandle os langt mere, end loven nogensinde ville kunne gøre. Vort skyldbrev er blevet naglet til korset, og vi er blevet placeret i en dyrt købt tilgivelse. Det fuldbragte værk på korset er fuldbragt og færdigt, og vi hverken kan eller skal lægge noget til. Jesus er blevet vores retfærdighed! Alle mennesker, der ikke har taget imod Jesus som deres personlige frelser, lever faktisk under lovens strenge krav til menneskets retfærdighed over for Gud. Om de vil det eller ej, skal de en dag stå til ansvar over for en hellig Gud, som ikke lukker synd ind i himlen. Blandt disse mennesker findes også religiøse mennesker, som måske kalder sig kristne, men som ikke bygger deres liv på Guds nåde i Kristus. De vil have en tendens til at reagere negativt over for mennesker, der trækker vejret frit ligesom tillidsfulde børn, der kan hoppe op på Fars skød. Når mennesker lever i præstation og usikkerhed, vil de nemmere være et anvendeligt redskab for den misundelige modstander, Djævelen. Denne kamp om vores frihed er noget, Bibelen taler om. Men ligesom han (Ismael), der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham (Isak), der var født efter Åndens orden, sådan også nu. (Gal.4:29) Det at leve i nåden og dermed i Åndens frihed indbefatter, at vi ikke længere lever under lovens strenge krav. Det ovenstående skriftsted er taget fra én af Paulus´ forklaringer af denne virkelighed. Vi må være klar over, at der er kræfter, der vil forsøge at frarøve os vores frihed! På et tidligt tidspunkt efter Guds indgriben i mit liv oplevede jeg, at Gud tydeligt talte til mit hjerte: ”Det vigtigste, jeg har givet dig, er din frihed.” Vi må påregne modstand og en grad af forfølgelse, når vi lever i den frihed, som Kristus har købt os til at leve i! Men vi opmuntres til at stå fast, så vi ikke falder ud af nåden. Vi må aldrig acceptere et præstationsbaseret forhold til Gud. (Gal.5:4) Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg! (Gal.5:1) Kapitel 6 Guds aktive nåde Der findes ingen stærkere tjeneste end den, der udspringer af Guds nåde: ”Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort!” (1.Pet.4:10-11) Dette skriftsted handler om kristen tjeneste. Også hér er det gode nyheder, at Gud virker aktivt i os og igennem os. Hans aktive nåde sætter os i stand til at tjene andre – ikke i kraft af os selv, men i kraft af ham! Resultatet er, at Gud bliver herliggjort – ikke os! Hvordan fungerer Guds aktive nåde? Der er en aktivt formende og skabende Jesus i mit bryst. Guds nåde i mig er ikke blot en status af at være retfærdiggjort. Nej, virkeligheden, som Gud har givet os, er, at Jesus også selv aktivt vil leve igennem os. Dette er en afgørende erkendelse af Guds nåde. Nåden former mig, motiverer mig og driver mig. Nåden skaber liv, kraft, tro, glæde, vision, indsigt – ja, ALT dette er virket ved Guds nåde. Jeg lever ikke på afstand af Gud. Han står ikke med korslagte arme og venter på, at jeg skal imponere ham. Nej, den opstandne Jesus lever i mig – og dét er Gud fuldt ud tilfreds med! Hvis jeg tror, at jeg skal gøre mig fortjent til noget og optjene point nok til, at Gud skal bruge mig, ja, så er det en misforståelse og en hindring for at vandre ind i mange NÅDES-OMRÅDER i Guds rige! Der er masser af ting, som Gud vil gøre igennem os. Han ønsker at bruge os til fantastiske ting! Men hvorfor vil han det? Det forkerte svar er at kigge på os selv og tænke: ”Nu er vi nok blevet gode nok.” Det er ikke sandt, og det er en fælde. Svaret findes alene i Guds nåde og i hans vilje til at frelse og genoprette mennesker! Og det er dette svar, som skal indprentes i os igen og igen! Da Helligånden blev udgydt på pinsedag, havde Apostlen Peter kort forinden fornægtet Jesus tre gange. I kraft af, at hans egen utilstrækkelighed og svaghed var blevet så åbenlys, kunne Gud lade en NÅDES-flod til frelse flyde igennem ham. 3000 mennesker blev frelst og døbt den dag. Hvordan skulle Gud kunne lede os ind i NÅDES-OMRÅDER af national vækkelse eller ekstraordinære mirakler, hvis vi efterfølgende tror, at vi selv er årsagen til det gode, Gud gør?! Vi har brug for at have en dybere erkendelse af nåden for at kunne gå ind ad NÅDES-PORTENE! Vi er alle kaldet til at træde ind i Guds bestemmelse for vores liv. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. (Ef.2:10) Det er overrumplende, hvad Gud har på lager! Men en begrænset erkendelse af Guds nåde leder os til begrænsede erfaringer med Gud. Den, der er ydmyg og hopper i den flod af liv, som blev forløst ved korset, kan leve i Guds muligheder. Den, der stoler på sig selv eller menneskelige evner, må nøjes med menneskelige muligheder. Hvis Gud tillod sig selv at gå på kompromis med dette princip, ville vi blive ødelagt af stoltheden i os selv. Men fordi den åndelige verden er skruet sammen omkring principper som ”Bed, og du skal få!”, kan vi godt opleve Guds kraft, selv om vi lever i en meget afstumpet erkendelse af Guds nåde. Og vi skal bestemt ikke holde op med at bede - og at få det, vi beder om. Men disse erfaringer af Guds indgriben er små, i sammenligning med, hvad der i virkeligheden er tilgængeligt for os. Når vi begynder at forstå, hvordan Guds aktive nåde virker, kan vi i højere og højere grad leve et uforceret liv, hvor det er Kristus, der lever igennem os. Men hvis din vandring med Gud ligner min, så vil vi komme til at begå mange fejl i læringsprocessen. Når jeg på min vandring er endt i grøften, har jeg kaldt på Jesus, og han har hjulpet mig op på vejen igen. Samtidig har Gud netop brugt mine fejl til at lære mig mere om sin nåde.
Guds natur er, at han giver og giver og giver! Han har givet dig livet! Og han ønsker at blive ved med at overraske dig og overrumple dig med sin godhed. Gud kan blive ved med at gøre dette, så længe vi læner os op ad hans NÅDE! Når vi læner os op ad noget i os selv, sætter det ganske enkelt en prop i Guds velsignelser! Vores problem er, at vi så nemt kommer til at tro, at Guds velsignelse skyldes noget i os selv! Men faktum er, at vores eksistens, vores vilje, vore evner og muligheder alt sammen skyldes Guds suveræne skabervilje! Nogen vil indvende, at vores trofaste forvaltning vil forløse større og større velsignelser, og det er sandt nok! Men Bibelen forklarer, at det grundlæggende er Gud, der virker i os både at ville og at virke. (Fil.2:13) Vores evne til at forvalte og prioritere vore liv har kun én navlestreng: GUDS NÅDE! Og hvis vi ikke erkender, at vores liv afhænger af den navlestreng, sætter vi meget over styr. Dybest set er vores frelse baseret på tillid - ikke til os selv, men til en genoprettende kraft uden for os selv. Selvstræb og kødelig trang til at kunne rose sig selv for noget godt er ifølge Bibelen en lodret forhindring for at komme ind i den overflod af liv, som Gud har til os! For Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. (1.Pet.5:5) Stoltheden, som altid ligger lige til højrebenet, er også kirkens forhindring for at kunne blive brugt til de større gerninger, som Jesus ønsker at bruge sit folk til. I den forbindelse er der en stor hemmelighed i Bibelens ord, om at Guds godhed flyder til os, når vi er i en erkendelse af hans godhed! (Rom.11:22) At forvente store ting af Gud En kendt missionær sagde engang: ”Forvent store ting af Gud!” En tro, der ikke er baseret på os selv, men på Guds nåde, kan forvente overvældende mirakler af Gud. I Bibelen er der mange løfter, som taler om, at Gud formår at gøre langt mere, end vi beder om eller forstår! (Se fx Joh.14:12) Dét giver mig en tro på, at vi som kristne kan træde ind ad nogle store NÅDES-porte til store NÅDES-områder, hvor vi kan opleve helt særlige ting! Vi kan vælge at læne os op ad vores egen præstation, indsigt eller tjeneste, men hvis vi i stedet vælger at læne os helt op ad Guds nåde, kan vi opleve endnu større ting! Det gjorde Paulus. På et tidspunkt, hvor jeg prøvede at stramme mig an, for at Gud skulle forløse mere frugt igennem mit liv, sagde Gud: ”Lars, du vil gerne gøre dig fortjent!” Dette fik mig virkelig til at tænke over min tilgang til det at vandre med Gud. Jesus er jo vintræet, og vi er grenene. (Se Joh.15:1-8) Grenen prøver ikke at anstrenge sig for at presse frugten ud i løbet af en dag eller to. Nej, grenen er blot koblet på træet, og når den er det, så vil den bære frugt. Når vi erkender, at det er Gud og hans nåde, der virker i os at ville og at virke, kan Gud lettere tillade os at komme til at opleve store demonstrationer af sin herlighed - uden at vi tror, at det skyldes os selv! Så vil vi til stadighed blive forundret over hans nåde, og have lyst til at ære ham og tilbede ham! Når vi lader os gennemsyre af, hvor stor Guds nåde er, vil vi kontinuerligt forvente store ting af Gud! Det er netop i erkendelsen af Guds altomfattende nåde, vi kvit og frit kan træde ind i Guds LIVSSKABENDE løfter, hvor det handler om meget mere end at bede om noget efter egen fantasi og at få det. Prøv fx at læse, hvad Paulus skriver: Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår! (Ef.3:20) Det er virkelig fedt, at Guds planer for vores liv ikke er begrænsede af vores kapacitet! Ja, Guds tanker er højt hævede over vores indskrænkede fatteevne: For så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer! (Es.55:9) Gud er stadig den aktive skaber i dit liv. Han er stadig den, der ”kalder på det, der ikke er til, så det bliver til!” (Rom.4:17) Jeg har oplevet, at når jeg har takket Gud for dén virkelighed, så har han skabt noget nyt i mig, fx en fornyet tro, glæde eller lyst til tjeneste. I tillid at takke Gud for, hvem HAN er, lukker den himmelske virkelighed ind i vores. Men så længe jeg har forsøgt at finde min egen vej frem, har jeg løbet panden imod muren mange gange. Vi har behov for at blive mindre, og han må blive meget større, så han kan føre os ind i en langt herligere fremtid, end vi ellers ville være kommet ind i. Guds kraft, ressourcer og muligheder står i kø for at blive forløst ind i dit liv! Placér hele din tillid hos ham – og forvent store ting! Kapitel 7 Et liv i Guds kraft For at blive fri i Guds nåde skal hjertet luges ud for selvbestaltethed. Det skal fjernes som ukrudt. Selvbestaltethed er stolthedens trang til at kunne klare sig selv og lykkes ved egen kraft. Det selvbestaltede menneske ønsker at undgå, at andre nogensinde kan sige: ”Hvis ikke jeg havde hjulpet dig, ville du godt nok have været på spanden.” Når vi bliver selvbestaltede, bliver vi isolerede og fortabte. Men Gud ønsker at frigøre os fra denne isolation i os selv og fra løgnen om at være vores egen lykkes smed. Det er rigtigt, at Gud betror mennesker ansvar. Dette kan vi fx læse om i Matthæusevangeliet kap. 25 i lignelsen om de betroede talenter. Men evangeliets budskab er, at Jesus vil bo i os og være vores hjælp og ressource i de opgaver, vi er betroet. Der står selvfølgelig nogle beslutninger tilbage, som jeg skal være dén, der tager. Disse beslutninger skal jeg en dag stå til regnskab for. Men på den dag vil jeg kun kunne give Gud ære for, at han hjalp mig, så jeg kunne bære frugt ved hans hjælp. Vi er kaldet til at leve et liv i afhængighed af ham, og samtidig skal vi vælge hans vilje med al den styrke, vi har. Alt, hvad vi har, har vi fået af Gud! Det forstod jeg bedre, efter at Gud tog noget fra mig, som jeg var begyndt at regne for en selvfølge: Jeg oplevede i en længere periode en autoritet fra Gud til at kunne overvinde næsten enhver form for frygt eller sjæleligt mørke, der kom imod mig. Jeg sagde simpelthen til frygten eller mørket, at det skulle gå fra mig i Jesu navn, og det virkede hver gang. Men først da Gud i en to års periode tog denne virkelighed fra mig, kunne jeg se, hvor stor en gave det er, at vi er blevet givet autoritet i Jesu navn. Bibelen fortæller mig, at jeg i Kristus er placeret i en autoritetsposition over de onde kræfter. Når jeg er underordnet Gud, er jeg blevet givet mandat til at stå disse kræfter imod, og i Jesu navn må de flygte fra mig. (Se Jak.4:7) Men jeg begyndte at blive selvbestaltet og tog efterhånden den åndelige autoritet som en selvfølge. Og dette blev en indgang for stolthed og arrogance i mit liv. Guds gaver er ikke en selvfølge. At opleve sejr og frihed i Jesu navn et løfte til os som kristne, men dette løfte er baseret på, at vi ufortjent bliver velsignet med den himmelske verdens velsignelse. Vi er de grene, der er blevet podet ind på ham: Når… du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere…; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. (Rom.11:17-18) Vi kan nemt komme til at tage Guds velsignelser for givet, lige indtil vi oplever en mangelsituation. Selvbestaltethed er stolthed, som vil føre os til fald. Derfor er prøvelser fra Gud en del af hans kærlighed til os - for at bevare os fra fald. Det er på ingen måde Gud, der ønsker at begrænse sin velsignelse over os. Men det er vores egen faldne natur, som kan føre os ud på nogle omveje. Gud er ikke dén, der en gang imellem holder igen, for at vi ikke skal blive alt for lykkelige. Gud ønsker at velsigne os lige så meget, som vi kan holde til, uden at det bringer os til fald. Gud elsker os og vil ikke miste os! Han har et højere formål med os, og det er at danne vores karakter og forme os til lighed med sin søn. Han vil gennemsyre os med en hærdet erkendelse af, at han er giveren og ophavsmanden til alt godt! Han vil fylde os med sin kraft og lære os at leve i kraft af ham. Og han vil undervise os om, at formålet med hans kraft er, at hans kærlighed skal åbenbares. Gud ønsker af hjertet, at vi skal opleve enorm velsignelse, men ikke på bekostning af stolthed, som på sigt vil føre os til fald. Så længe Gud ikke har dannet vores karakter, kan succes og velstand forføre os til at tro, at vi klare os på egen hånd. Det var denne advarsel, israelitterne fik, da Gud skulle til føre dem ind i det lovede land, som var fyldt med overflod af alt godt. (Se 5.Mos.8:12-18) Gud kender os som sagt bedre, end vi selv gør, og det er en tryghed. Faktum er, at vi som kristne altid har grund til at være taknemlige, hvilket vi kan være, når vi ser Guds godhed og nåde imod os. Vi kommer ingen vegne med en selvbestaltet tilgang til tjeneste. Jesus sagde: ”Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode!” (Matt.15:13) Da jeg i sommeren 2007 skulle sættes fri, kunne jeg se, at jeg til dels var begyndt at læne mig op af mig selv og min egen kraft og formåen. Derfor blev jeg modløs. Jeg var kommet væk fra hvilen i - og tilliden til Guds nåde. Jeg havde brug for udfrielse fra, at jeg skulle være min egen lykkes smed i tjenesten for Gud – for det er jo Gud, der er ressourcen og garanten for det, der er hans vilje! Halleluja! Eventyret er lige foran dig Fordi Jesus har grebet mig med sin nåde, skal jeg aldrig gå alene. Han har grebet mig, for at jeg for altid kan læne mig op ad hans nåde! Jeg kan stole på ham og være tryg. I nåden findes de ressourcer, jeg behøver, og i den erkendelse vil mit liv gøre langt større fyldest, end hvis jeg læner mig op ad mig selv. Jeg har muligheder i mit liv, som langt overgår, hvad mennesker har spået om mig. Guds muligheder! Alt er muligt for Gud! Når hans nåde har grebet mig, står jeg som et barn over for min himmelske Far i en tillidsfuld modtagerstilling. Jeg forventer mere, end jeg har fortjent – ”for ellers ville nåden jo ikke længere være nåde.” (Rom.11:6) Jeg forventer solskin og regn! Jeg forventer hans hjælp og udrustning. Jeg forventer hans nærvær i prøvelser og trængsler. Jeg forventer hans mirakuløse gerninger i mit liv og omkring mig. Jeg forventer hans overnaturlige beskyttelse, også når jeg ikke er bevidst om det. Jeg forventer, at han griber mig, når jeg kaster mig i hans arme. I henhold til klassisk evangelisk kristendom, kan jeg frimodigt forvente alle disse ting, fordi jeg pr. definition er en modtager af Guds fantastiske nåde. Denne nåde er en stærk motivation og giver mig en indre trang til at bede ting igennem, studere Guds veje og stille mig til rådighed for ham i et meningsfyldt og spændende liv. Hvis jeg lever i en sand erkendelse af Guds nåde, vil mit liv fyldes af taknemlighed. Og jeg får lyst til at give ham et gensvar på hans ufattelige godhed imod mig. Troens balance Guds ord lukker ufattelige muligheder op for os. Almindelige mennesker uanset alder og social status kan blive brugt til fantastiske ting for Gud. Paulus siger: Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft! (Fil.4:13) Dette er en vidunderlig og sand proklamation, som flytter grænserne for, hvad der er muligt for os at opleve i dette liv. Men det er vel at mærke i et afhængighedsforhold til Jesus, at miraklerne sker. Når vi har gjort Jesus til Herre i vores liv, er det ikke længere os selv, der sætter dagsordenen. Jesus sagde i lignelsen om vintræet og grenene: Skilt fra mig kan I slet intet gøre!” (Joh.15:5) Hvis vi kobler de to skriftsteder koblet sammen, lyder det: ”Alt formår jeg i ham, men adskilt fra ham formår jeg intet!” Dette er troens balance! Hvis ikke vi holder balancen, falder vi. Men hvis vi holder balancen, kan vi med Guds hjælp komme langt og bringe ære til hans navn! Helligåndens kraft i os Gud er ikke en enspænder! Han ønsker at involvere og bruge mennesker til hans ære! Der sker stærke ting i den tjeneste, som Gud kalder mennesker til at stå i her på jorden. Helligånden indskriver og programmerer helt nye ting i menneskers hjerter. Dette skyldes ikke vores egne kvalifikationer eller noget i os selv. Alene dét, at vi har taget imod evangeliet, kvalificerer os til at blive fyldt af Helligånden og til at blive brugt mægtigt af Gud. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. (2.Kor.3:4-6) Gud vil koble almindelige mennesker på en kraft, som kan forvandle menneskers hjerter, og som dermed kan forandre hele verden. Vi har ikke kapaciteten i os selv, men Gud har koblet os op på sin kraft. Når vi tror på Guds nåde, kan de himmelske ressourcer blive forløst igennem vores liv. I den erkendelse kan vi sige: Herre, du skænker os fred, for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os. (Es.26:12) Store NÅDES-PORTE åbner sig Jeg tror, at Gud i den kommende tid før Jesu genkomst vil udøse sin nåde mere end nogensinde før. Disciple af Jesus vil komme til at træde ind i nogle sjældent berørte NÅDES-OMRÅDER, fordi de mere end nogensinde vil erkende Guds nåde! Børn vil med deres umiddelbarhed blive brugt til nogle af de største demonstrationer af Guds kraft nogensinde! Vi kommer ikke til at se de største mirakler ved, at vi læner os op ad vore menneskelige kundskaber eller kvaliteter, eller ved at vi drives af vore halv-kødelige ”åndelige” ambitioner. Vi kaldes nu til at træde ind ad de store NÅDES-PORTE, hvor Gud vil virke langt ud over, hvad vi beder om eller forstår! Der er så meget, Gud ønsker at gøre, og det ønsker han at involvere os i. Min ven Josef Kristensen, som har grundlagt Copenhagen Community Church fortalte i en undervisnings-lektion om, hvordan han engang var i haven sammen med sin søn: ”Jeg havde knoklet med havearbejdet, og min søn havde mest leget og gået lidt i vejen. Efter endt arbejde kiggede min søn op på mig og sagde: ’Vi har godt nok været dygtige i dag, Far!’ Da smilede jeg indeni! Det var på dét tidspunkt, Gud talte til mig og sagde: ’Min søn, sådan har jeg det også med dig! Du går tit i vejen og producerer ikke så meget, men jeg er bare så glad for, at vi to kan være sammen!’” Begejstringen for Jesus vil øge, når vi lærer ham bedre at kende. Vi vil være så imponerede, hengivne og afhængige af vores Herre og himmelske brudgom, som vi aldrig før har været, og dette vil bringe os til det herlige mål, som er bestemt for kirken i endetiden. Himlens sluser vil åbne sig. Enorme ressourcer af nåde er gemt til fuldbyrdelsen af Guds store frelsesplan! Og du og jeg skal være med, fordi vi lever nu. Kapitel 8 Min identitet i Kristus I denne bog har vi været inde på, hvad Gud siger om os. Og det er vigtigt, fordi sandheden sætter fri! Som oprigtige disciple af Jesus har vi anden anden status, end verden giver os. Først vil jeg lige dele et centralt bibelvers om Guds store kærlighed, som har samlet os op…: I sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus — af nåde er I frelst — og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen… for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. (Ef.2:4-8) Jeg har her samlet noget af det, som Guds ord siger om vores identitet i Kristus – som hans disciple: Jeg (er):
Afslutning Verdenshistoriens slutrunde-vinder I sommeren 2011 gav Gud mig en slags åbenbaring. Jeg blev vist noget om Faderens og Sønnens forhold til hinanden, før verden blev skabt. Her er hvad jeg oplevede: Faderen havde en søn, som han elskede. Faderen ville skabe en jord til livets kamp imod døden og mørket. Han sagde til sin søn: ”Lad os skabe mennesker i vort billede!” Sønnen forstod hvilke omstændigheder menneskene ville komme til at leve under. Så han sagde: ”Men Far, de vil jo forlade dig og miste fællesskabet med dig! Faderen sagde: ”Ja!” Sønnen sagde: ”Men så vil jeg tage ned i deres mørke og give mit liv for at redde dem tilbage til dig!” Faderen sagde: ”Så skal du være deres brudgom, som de alle skal komme til og blive forenede med!” Og Sønnen sagde: ”Ske din vilje!” Jeg blev meget rørt, da jeg oplevede dette… Nåden blev givet til os på et kors. På det kors døde Jesus for at sone vore synder, og han betalte den højeste pris for vores sjæles frelse! På det kors gik han ind i det dybeste mørke, som var så intenst, at der kom fysisk mørke over jorden i tre timer. (Luk.23:44) Solens lys kunne ikke gennemtrænge det åndelige mørke, der samlede sig omkring korset, da Jesus frivilligt lod sig gennembore af menneskehedens skyld og ondskab. Da han døde, kom der et jordskælv, og det gamle tykke forhæng i templet flængedes. Derefter var Jesus både i dødsriget for at tage nøglerne fra Djævelen og i himlen, hvor han bragte sit eget blod frem for Faderen! Hele den himmelske verden bøjede sig for ham, og Faderen nikkede og sagde: ”Det er perfekt, min elskede søn! Den totale tilgivelse er nu retmæssigt forløst i dit navn. Den er givet til alle, der sætter deres lid til dig.” (Min fortolkning) Hvilken mægtig frelse! Hvis vi forstår Guds nåde, vil den blive det mest dyrebare i vores liv. Paulus kalder det for nådens herlighed. At vandre med Gud er en livslang opdagelse af Guds mangfoldige nåde. Min bøn er, at Helligånden vil åbne op for nådens sluser i dit liv! På grund af det, han gjorde for os på korset – fordi han elskede til det sidste – fordi hans hellige hjerte kom for at tjene os og give sit liv for os, er han himlens og jordens evige slutrunde-vinder! Vor brudgom! Guds nåde er blevet forløst. Gud har åbnet en dør for dig, som ingen kan lukke i! På dette grundlag vil jeg udråbe: FRIHED I JESU NAVN!
|
Af Lars Hyldgård Jensen
68 sider 1) Hvordan er Gud egentlig? 2) Hvordan er det at leve tæt med Ham? 3) Hvordan kommer jeg til at vandre i Guds fantastiske nåde? Pris: 50 kr + 48 kr i forsendelse (DK) Hvis du vil købe bogen til dig selv eller til en anden, kan du bestille den.
Forstå den åndelige kamp
|
Evangeliet til Danmark og Europa.
Rekruttering af arbejdere for Guds rige...