3 dages ENESTÅENDE mulighed for at nå hundredvis af åbne og afslappede unge danskere med evangeliet om Jesus og med Guds kraft og kærlighed.
Festival-mission er noget helt særligt - og det er Gud, der sender os. Han er virkelig med os, når vi frimodigt træder ud i tro og i afhængighed af Ham! Her har vi oplevet helt vildt mange gode samtaler - og mange, som har givet udtryk for at de har oplevet helbredelse eller en stærk berøring af Gud, når de er blevet bedt for. PROGRAM: TIRSDAG d. 27. juni 17.00 Velkomst og pizza hos Leena & Jari Jalk, Tranevej 4, 9310 Vodskov (Husk tilmelding til pizza) 19.30 Samling med introduktion, lovsang og bøn for Nibe Festival Outreach ONSDAG d 28. juni - FREDAG d. 30. juni (samme program hver dag) 10.00 Samling med lovsang, bøn og undervisning i at møde mennesker med evangeliet. 12.00 Frokost (mulighed for at smøre madpakker til dagen) 13.30 Afgang til Nibe, hvor vi sætter vores base op. 14.00–21.30 Outreach i Nibe BEMÆRK: Samlingerne tirsdag aften og onsdag formiddag foregår hos Leena & Jari Jalk, Tranevej 4, 9310 Vodskov - mens samlingerne torsdag og fredag formiddag foregår hos Lars Hyldgård, Råbjergvej 8, 9220 Aalborg Øst. Du kan deltage én eller flere dage OVERNATNING - kan arrangeres for dig, der kommer tilrejsende og mangler et sted at sove. Hvis du ikke selv finder overnatning eller hvis du kan tilbyde en overnatningsplads til andre, kan du kontakte Imants Praulins: 91108266 Medbring lagen + sovepose/sengetøj. PRIS FOR MAD - inkl. pizza tirsdag aften + fælles frokost og madpakke (onsdag - fredag): 200 kr (Ellers 50 kr pr dag for frokost + madpakke - og 50 kr for pizza tirsdag aften) Der kan betales via MobilePay. BØN BANER VEJ Du kan også melde dig som forbeder - hvilket er en lige så vigtig funktion, som at gå med ud. Lad os alle stå sammen i bøn for nogle helt fantastiske dage! TILMELDING og eventuelle spørgsmål: Mobil/sms: 20771524 (Lars) eller 23602360 (David Dahl) Arrangører: Jens Jakob Hornstrup Schmidt Jari Jalk Imants Praulins David Dahl Lars Hyldgård Sammen om at bringe evangeliet ud Vi vil hermed invitere dig, der brænder for at forkynde Jesus for andre,
til en inspirations- og netværksdag. LØRDAG DEN 30. OKTOBER, på Råbjergvej 8, 9220 Aalborg Øst kl. 10.00 - 21.00 PROGRAM 09.30 Mulighed for tidlig ankomst 10.00 Samling 12.00 Frokost 13.30 Samling 15.00 Kaffe 16.00 Mulighed for at optage vidnesbyrd på video / tid til netværk og fællesskab 18.00 Pizza 19.30 Fællesskab / bøn for Danmark og hinanden 21.00 Farvel og tak for en dejlig dag TILMELDING TIL: Lars (20771524) eller David (23602360) - senest den 28. oktober PRIS FOR DAGEN: 100 kr (inkl. mad/pizza). INDHOLD OG FORMÅL Vi glæder os til denne dag, hvor vi bl.a. vil have et par undervisningsoplæg med fokus på missionsbefalingen og hvordan vi kan dele evangeliet med mennesker. Desuden vil vi tilbede Jesus og stå sammen i bøn for vores land. Ikke mindst vil vi finde god tid til at have fællesskab og lære hinanden bedre at kende. Om aftenen spiser vi pizza og har bøn/fællesskab indtil 21.00. Sammen kan vi inspirere hinanden og indvie os til at stå til rådighed for Jesus, som har elsket os og givet sit liv for os. SKAL DIT VIDNESBYRD OPTAGES PÅ VIDEO? Sidst på eftermiddagen bliver der mulighed for at få sit vidnesbyrd optaget på video, så forbered dig gerne på det, hvis du oplever, at du skal det... Hvis man ønsker at få sit vidnesbyrd optaget på video, foregår det på den måde, at Mathias Wehrsdorf eller David Dahl optager det i et separat værelse i vores hus. Sig gerne til på forhånd, hvis du er interesseret i dét - så laver vi en plan for, hvornår den enkelte "er på" fra kl. 16.00 og frem VISION Vi tror først og fremmest på Guds ord i Bibelen, men som åndelig motivation til denne dag vil gerne dele tre gamle profetiske ord (som Lars har fået):
Vi glæder os til at være sammen med dig denne dag – med ønsket om at vi sammen må bringe evangeliet længere ud. Guds fred David Dahl og Lars Hyldgård HUSK TILMELDING seneste 28/10 på sms: David: 23602360 Lars: 20771524
Facebook-opdatering den 21/8-2021
Susanne er taget hjem til herligheden hos Jesus i går (fredag) kl. 14.10
I løbet af sommeren har Susanne haft øgede vejrtrækningsproblemer ved fysisk aktivitet. Cirka ugentligt er hun blevet drænet for væske, der har presset hendes lunger. Og i forrige uge begyndte hun at blive afhængig af ekstra ilt. I onsdags kørte vi ind på sygehuset for at få hende drænet for væske via det nyindlagte permanente dræn i venstre side. Det hjalp hende lige umiddelbart til at få det lidt bedre. Så jeg kørte hjem til børnene igen. Lidt senere på aftenen blev jeg ringet op af lægen, som var bekymret for Susanne. Blodprøver viste, at hun havde MEGET høje infektionstal og saltmangel, som de prøvede at afhjælpe med antibiotika og saltvandsdrop. Jeg tog ind på sygehuset og sov på en seng ved siden af hende. Med smertelindring og ilt fik hun det nogenlunde men var kraftigt svækket. Lægen gav klart udtryk for, at det sandsynligvis var på det allersidste med et infektionstal på 591. Torsdag eftermiddag og aften havde vi så besøg af hele den store familie, hvor vi sang lovsange og bad for Susanne. Hun var i stand til at smile, udtrykke kærlighed og hilse på alle, selv om hun også sov en del af tiden. Hun klarede natten igennem til fredag morgen, hvor jeg ikke længere kunne kommunikere rigtigt med hende. Hun satte sig dog op og faldt mig i armene, hvorefter jeg hjalp hende til at ligge ned igen. Herefter sov hun roligt indtil ca kl 14, hvor hendes vejrtrækning blev svagere. Indtil det sidste troede jeg faktisk, at hun ville klare det igennem. Jeg begyndte (endnu engang) at synge for hende om Jesus, der har besejret dødens magt - fra to minutter før til to minutter efter, at hendes tydelige puls på halsen ebbede ud. Hun så SÅ sød ud som altid - som hun lå dér. Og jeg var helt i fred hjulpet af sangen. Jeg spurgte hende: Har du fuldført dit løb, Susanne, eller kommer du tilbage for at fuldføre noget mere sammen med mig? Jeg sad med bevidstheden, om at hun nu så den herlighed, som hun har længtes efter at se... 7 minutter efter ringede Vagn, Susannes far - og jeg fik i første omgang fortalt Susannes forældre og børnene om, hvad der var sket. Billedet af Susanne er fra den 13. august. Samtale med Peter Tinggaard
|
hæfte_vend_om_til_gud_7._udgave_-_web__2.1_.pdf | |
File Size: | 1751 kb |
File Type: |
Her vil vi efterhånden slå aktuelle nyheder op fra forskellige arbejdsgrene.
All
Bøn / Lovsang
Discipeltræning
Europa For Jesus
Evangelisation
Fællesskab
Mission I Danmark
Missiontrips
Personlig Update
Pionermission
Udsendelse
Undervisning
Evangeliet til Danmark og Europa.
Rekruttering af arbejdere for Guds rige...